23/04/2025 0 Kommentarer
Koncert med Baobab Sisters
Koncert med Baobab Sisters

Koncert med Baobab Sisters, under ledelse af Rikke Forchhammer
Baobab Sisters består af syv kvinder, der har specialiseret sig i sydafrikansk og nordisk vokalmusik. Gruppen har eksisteret i 15 år, rejst en del i Sydafrika og samarbejdet med en række musikere - både i Sydafrika og i Danmark. Gruppen har desuden optrådt til en række større events og arrangementer, blandt andet ved den verdenskendte tidligere ærkebiskop Desmond Tutu´s 80-års fødselsdag.
Koncerten indeholder en perlerække af sydafrikanske og nordiske sange. Temaerne spænder vidt fra historiske sange om Sydafrikas turbulente fortid over traditionel musik til nye pophits om den svære kærlighed.
I pausen vil den lokalt funderede organisation ”Safepads” fortælle om deres vigtige arbejde for skolepiger i Sydafrika.
Alle er velkomne. Fri entré.
Kommentarer