Læsekreds efteråret 2024

Læsekredsen ledes af Lillian Rostrup og finder sted i Mørdrup Kirkes mødelokale kl. 17.15-19.00 følgende torsdage:

 3. oktober, 7. november og 5. december.

 

NB.

Det forudsættes, at deltagerne i læsekredsen har læst bøgerne.

Der ligger 10 eksemplarer på biblioteket ca. 1 måned før læsekredsen.

 

 

 

undefined

 

 

 

 

3. oktober 2024

 

Eva Tind:

Kvinden der samlede verden

 

En roman om en af de glemte danske forskere, zoolog Marie Hammer (1907-2002). Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Konflikten om ambitionerne og familien, kærligheden, afkald, succes og nederlag.   

 

Marie var en tvilling og ud af en søskende flok på syv søstre og en bror. I 1932 blev hun magister i zoologi, hvilket var højst usædvanligt som kvinde på dette tidspunkt. Hun viede hele sit liv på sin forskning om mosmider. Hun forskede i over 40 år i dette dyr. Rejste jorden rundt med et formål:

’’At bevise at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet’’      

     

Vi følger hendes opvækst med matematiker faderen Niels og moderen Alma der forstår at sætte børnene i sving fra morgen til aften.

Forholdet til tvillingesøsteren, Aase, er sammensat, hvor de indimellem spænder ben for hinanden og slås, men også forstår og kan supplere hinanden.

 

Som færdiguddannet zoolog har Marie mange ambitioner, også om mand og børn. Hun bliver gift med Ole Hammer, men kun på betingelse af, at han og kommende børn ikke står hendes forskning i vejen.  Marie og Ole får fire børn. Ole bakker hendes forskning og mange rejseaktiviteter op, men lider også under fraværet. Marie forfølger sin drøm, men må samtidig kæmpe for anerkendelse hos både mænd og kvinder og må også se sig udnyttet af en mandlig forsker, der udnytter hendes talent og forskning.

 

Doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig.

Det lykkes hende at samle verden, men samtidig må hun også erkende at familien i hendes fravær har slået sprækker.   

     

’’Man risikerer at fortryde, hvis man ikke følger sit kald, siger Ole. Præcis Maries ord. Hun falder til ro. En idé har taget form. Inden hun rejser, vil hun hænge et kort op i køkkenet indtegne sin rute. Så kan børnene følge med i, hvor hun er.’’  

 

 

 

 

 

 

7. november  2024

 

Iselin C. Hermann:

Berninis Øje

 

 

Roman om vidunderbarnet Gian Lorenzo Bernini, Den Katolske Kirkes magt og storhed, karriere i Vatikanet, misundelse, intriger, fattigdom, pest, malaria, inkvisition og hekseafbrændning.   

   

Vi befinder os i Rom i 1600 tallet. I 1598 fødes den senere så berømte barokbilledkunster Gian Lorenzo Bernini. Lorenzo var søn af billedhuggeren Pietro. Lorenzo var et vidunderbarn og allerede som 12-årig overgik han sin far, som havde utrolig svært ved at kapere sønnens enestående evner.

 

For Den Katolske Kirke havde kunsten en afgørende rolle. Den ville vise at troen er stærk og at mennesker vil ofre sig for den. Pragt og storhed var afgørende. Kirken levede i sus og dus, mens størtedelen af Roms øvrige befolkning levede i stor fattigdom. Det går op for de gejstlige at Lorenzo er et kreativt geni. Han får gennem årene mange bestillinger fra de gejstlige, og bliver en stor mand i Rom.

Men berømmelsen har også en bagside. Lorenzo får efterhånden brug for at ansætte specialister, som forventer at blive krediteret for deres arbejde, det var Lorenzo dog ikke enig i. Så der opstod hadefulde magtkampe.

 

Lorenzo havde et umætteligt behov for kvinder, som han nedlagde på stribe i Rom. En af de mest berømte var Constanza som ovenikøbet var gift med en af hans ansatte. Forholdet ender katastrofalt. Efterhånden bliver det for meget for pave Urban den Ottende ( Lorenzos tidligere læremester). Han idømmer Lorenzo livslang fængsling i ægteskabet.

 

”Kunst er en nødvendighed for mennesker, men også en høj pris, som kunstneren i nogle tilfælde betaler”            

          

 

 

 

 

 

 

 

5. december  2024

 

Kirsten Thorup:

Mørket Bag Dig

                            

Fortsættelse af historien om Harriet (Indtil vanvid, Indtil døden). Danmark i 1940’erne, skelsættende valg, livssyn, forelskelse, familie, venner, overlevelse, menneskets skrøbelighed.

 

København januar 1943, Harriet er vendt tilbage fra sin frygtelige rejse til München, i Nazityskland, og skal nu til at skabe en tilværelse for sig selv og sine to små drenge.  Hun sørger stadig over tabet af sin mand som faldt på østfronten i tysk tjeneste.

Harriet får enkepension fra Tyskland som gør hende i stand til at forsørge sig selv og hendes drenge. I begyndelsen er hun frivillig i Frikorps Danmark (loyal over for sin afdøde mand). Harriet forsøger at være neutral, men efterhånden som krigen spidser til, må hun vælge side ikke mindst da en ny mand, Knud Skou, kommer ind i hendes liv. Knud er en del af den danske modstandsbevægelse.

 

Kirsten Thorup:         

’’ Min inspirationskilde boede faktisk sammen med Knud Skou. Da hun får ham som lejer, så begynder hun jo at bevæge sig over til ’den anden side’. Det er utroligt, og hvis ikke det var sket i virkeligheden, havde jeg aldrig kunnet skrive om det.’’   

 

Befrielsen nærmer sig og med den også hævnaktioner. Folk begynder at sladre, Harriet er stemplet på grund af sin fortid og hun indser at både hun og børnene er i fare, og hun ser sig nødsaget til at sende drengene væk til familie langt udenfor byen.