Læsekreds efterår og vinter 2024/2025

Læsekredsen ledes af Lillian Rostrup og finder sted i Mørdrup Kirkes mødelokale kl. 17.15-19.00 følgende torsdage:

7. november, 5. december, 30. januar, 27. februar og 27. marts. 

 

NB.

Det forudsættes, at deltagerne i læsekredsen har læst bøgerne.

Der ligger 10 eksemplarer på biblioteket ca. 1 måned før læsekredsen.

 

 

 

 

7. november  2024

 

Iselin C. Hermann:

Berninis Øje

 

 

Roman om vidunderbarnet Gian Lorenzo Bernini, Den Katolske Kirkes magt og storhed, karriere i Vatikanet, misundelse, intriger, fattigdom, pest, malaria, inkvisition og hekseafbrændning.   

   

Vi befinder os i Rom i 1600 tallet. I 1598 fødes den senere så berømte barokbilledkunster Gian Lorenzo Bernini. Lorenzo var søn af billedhuggeren Pietro. Lorenzo var et vidunderbarn og allerede som 12-årig overgik han sin far, som havde utrolig svært ved at kapere sønnens enestående evner.

 

For Den Katolske Kirke havde kunsten en afgørende rolle. Den ville vise at troen er stærk og at mennesker vil ofre sig for den. Pragt og storhed var afgørende. Kirken levede i sus og dus, mens størtedelen af Roms øvrige befolkning levede i stor fattigdom. Det går op for de gejstlige at Lorenzo er et kreativt geni. Han får gennem årene mange bestillinger fra de gejstlige, og bliver en stor mand i Rom.

Men berømmelsen har også en bagside. Lorenzo får efterhånden brug for at ansætte specialister, som forventer at blive krediteret for deres arbejde, det var Lorenzo dog ikke enig i. Så der opstod hadefulde magtkampe.

 

Lorenzo havde et umætteligt behov for kvinder, som han nedlagde på stribe i Rom. En af de mest berømte var Constanza som ovenikøbet var gift med en af hans ansatte. Forholdet ender katastrofalt. Efterhånden bliver det for meget for pave Urban den Ottende ( Lorenzos tidligere læremester). Han idømmer Lorenzo livslang fængsling i ægteskabet.

 

”Kunst er en nødvendighed for mennesker, men også en høj pris, som kunstneren i nogle tilfælde betaler”            

          

 

 

 

 

 

 

 

5. december  2024

 

Kirsten Thorup:

Mørket Bag Dig

                            

Fortsættelse af historien om Harriet (Indtil vanvid, Indtil døden). Danmark i 1940’erne, skelsættende valg, livssyn, forelskelse, familie, venner, overlevelse, menneskets skrøbelighed.

 

København januar 1943, Harriet er vendt tilbage fra sin frygtelige rejse til München, i Nazityskland, og skal nu til at skabe en tilværelse for sig selv og sine to små drenge.  Hun sørger stadig over tabet af sin mand som faldt på østfronten i tysk tjeneste.

Harriet får enkepension fra Tyskland som gør hende i stand til at forsørge sig selv og hendes drenge. I begyndelsen er hun frivillig i Frikorps Danmark (loyal over for sin afdøde mand). Harriet forsøger at være neutral, men efterhånden som krigen spidser til, må hun vælge side ikke mindst da en ny mand, Knud Skou, kommer ind i hendes liv. Knud er en del af den danske modstandsbevægelse.

 

Kirsten Thorup:         

’’ Min inspirationskilde boede faktisk sammen med Knud Skou. Da hun får ham som lejer, så begynder hun jo at bevæge sig over til ’den anden side’. Det er utroligt, og hvis ikke det var sket i virkeligheden, havde jeg aldrig kunnet skrive om det.’’   

 

Befrielsen nærmer sig og med den også hævnaktioner. Folk begynder at sladre, Harriet er stemplet på grund af sin fortid og hun indser at både hun og børnene er i fare, og hun ser sig nødsaget til at sende drengene væk til familie langt udenfor byen.

 

 

 

 

 

30. januar 2025

 

Viola Ardonne:

Oliva Denaro

 

En roman om skyld, skam, ligestilling, samfundsforhold og traditioner i datidens Italien, samt relationer til familien og samfundet i en lille landsby på Sicilien. 

 

Ved historiens begyndelse befinder vi os på Sicilien, i 1960’erne, i en lille landsby, hvor teenageren Olivia bor med sin familie, som består af tvillingebroderen Cosomino, storesøsteren Fortuna, faderen Salvo Denaro og moderen Amalia.

Livet i den lille landsby, hvor også kirken har stor magt, er indrettet med strenge men vidt forskellige regler for mænd og kvinder. Olivas bror kan frit gå i skole og selv bestemme, hvor han vil færdes, mens Oliva, som er blevet kønsmoden og derved anses for at være giftemoden, ikke længere kan gå ud uden ledsager. Som hendes mor konstant siger til hende:

”En kvinde er som en kande. Den, der ødelægger hende, må tage hende”.

 

Mange ting ændrer sig for Oliva. Hendes ven fra barndomsårene, den halte Saro, kan hun ikke mere have som ven og derudover bliver hun taget ud af skolen, selvom hun er glad for at gå der. Hendes mor mener ikke det er nødvendigt for en pige at have en uddannelse. Moderen starter jagten på en passende ægtemand til sin datter.

             

Men så tager historien en drejning. På sin 16 års fødselsdag går Oliva, et kort øjeblik, alene på gaden og bliver kidnappet og voldtaget af bagersønnen Pino, som længe har haft et godt øje til Oliva. Så kan han, ifølge italiensk lov, få hende ved at gifte sig med hende, og undgå straf. Oliva er ikke interesseret i Pino, og starter en kamp for retfærdighed og går imod den gamle lov. Loven hedder på italiensk matrimonio riparatore (rehabiliterende bryllup).” En kvinde kunne genoprette sin egen og sin families ære ved at gifte sig med den mand, som hun havde haft et seksuelt forhold til og manden kunne blive frikendt for voldtægt. Ifølge straffeloven var seksuel vold en forbrydelse mod moralen og ikke mod offeret ”.  

 

Romanen er baseret på en sand historie om den unge kvinde Franca Viola, der blev kidnappet og  voldtaget. Hun kæmpede imod, at den forældede lov blev ophævet. Det lykkedes, men først i 1981. Herefter kunne en voldtægtsmand ikke længere slippe for straf ved at gifte sig med offeret. Femten år senere, i 1996, blev seksuel vold ændret fra at være en forbrydelse mod den offentlige moral, til at være en voldshandling mod et menneske.     

 

 

 

 

 

 

 

 

27. februar 2025

 

Birgithe Kosovic:

Det du ikke vil vide

 

 

Dokumentarroman om identitet, familien, følelser, 2. verdenskrig, den jugoslaviske borgerkrig, efterkrigstiden, parforhold, samfundsforhold, vold og en fars vrede.

 

For seks år siden besluttede Birgithe Kosovics far, at han ikke længere ville have kontakt til hende og hendes bror Mark. Birgithe er datter af en dansk mor og en jugoslavisk far.

Faderen Jovan, er serber, og  kom til Danmark, som fremmedarbejder i starten af 70’erne. Jovan har store planer og drømmer om at komme til USA. Men sådan skulle det ikke gå. Han forelsker sig i danske Annette, de gifter sig og får børnene Birgithe og Mark. Familien flytter til Albertslund, hvor de gennem årene bor i forskellige boligområder.

 

Jovan har det svært med rollen som familiefar. Han er oprindeligt uddannet elektriker, men vælger at køre taxi for at kunne være sin egen herre. Jovan har igennem årene mange vilde ideer og opfindelser som skal skabe rigdom og lykke, men intet af det lykkes for ham, og han sætter gang på gang familien i stor gæld. Det værste der sker er, at han begynder at spille poker og udvikler sig til ludoman. Og så bliver det rigtig alvorligt ,da han låner penge af den serbiske mafia.

 

Birgithe fortæller om sine komplicerede familieforhold i en dansk-jugoslavisk familie. Hun beretter om farens jugoslaviske familie fra 2. verdenskrig og frem til vor tid. Det er en voldsom og dramatisk historie. Birgithe ser også tilbage i moderens familie, hvor det viser sig, at der er en historie koblet til Nazi-Tyskland.

”Hvad vil det sige at høre til” ??

”Og hvorfor besluttede faren, at han ikke længere ville have kontakt til hende og hendes bror” ?

       

 

 

27. marts 2025

 

Philip Lancon:

Hudlappen

 

Fortælling om terrorisme, islamisme, ytringsfrihed, journalister, samfundsforhold, hospitalindlæggelse, Paris, og Frankrig.

 

Den 7. Januar 2025 er det 10 år siden terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo fandt sted i Paris. Ch

arlie Hebdo havde fået stor opmærksomhed efter at have publiceret satiriske tegninger af flere religiøse skikkelser, heriblandt muslimernes profet Muhammed.

 

Da angrebet fandt sted var Philippe Lancon lige mødt ind til et redaktionmøde. Han tilhører ikke inderkredsen på det franske satireblad, men netop den dag, den 7. januar 2015, er han tilstede.  

To maskerede terrrorister, bevæbnet med kalashnikov-geværer, stormede ind på Charlie Hebdo i Paris, skød vildt omkring sig, mens de råbte ”Allahu Akbar”  (Allah er størst). Tolv personer blev dræbt og 11 blev såret, heriblandt journalisten Philippe Lancon, som blev alvorligt såret. Store dele af hans underansigt blev skudt væk.   

 

”Jeg åbnede et øje, og under bordet, på den anden side af Bernards krop, så jeg to sorte ben og spidsen af et geværløb, der mere syntes at svæve i luften, end at bevæge sig fremad. Jeg lukkede øjnene, så åbnede jeg dem igen, som et barn, der tror, at ingen vil se det, hvis det lader, som om det er dødt; for jeg lod, som om jeg var død.”

 

Philippe fortæller om de mange operationer, indlæggelser, genoptræning, ytringsfrihedens pris, men vigtigst af alt, kampen for at skabe sig et helt nyt liv. Igennem hele forløbet spiller litteraturen en væsentlig rolle for Philippe. Den bliver på mange måder hans redning.