Dødsfald og begravelse/bisættelse

Når en person dør, skal det anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde har bopæl. Anmeldelsen skal ske senest 2 dage efter dødsfaldet og kan foretages af de pårørende eller en bedemand.
I langt de fleste tilfælde henvender man sig til en bedemand, som ordner det praktiske med at kontakte præst, kirkegård og kordegn.

Ved anmeldelsen vedlægges dødsattest fra læge eller sygehus, CPR-nr og dåbs- eller navneattest, evt. vielsesattes/skilsmissepapirer. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om afdøde skal bisættes eller begraves.
Tidspunktet for begravelsen eller bisættelsen fastsættes efter henvendelse til den præst, der skal forrette handlingen.

Oplysning om erhvervelse og vedligeholdelse af gravsted fås ved henvendelse til kirkegården ved Egebæksvang Kirke, Strandvejen 336 D, 3060 Espergærde. Tlf. 49 13 39 94

Læs mere om dødsfald og begravelse klik her