Du er her: 
tirsdag08okt2019

Koncert

tirsdag08okt2019 kl. 19:30 - 21:00

Tirsdag den 8. oktober kl. 19.30:

Koncert hvor Chopins cellokoncert opføres af Cellist Ida Ben-Hamadou og pianist Jonahtan Siahaan.
Chopins cellosonate er skrevet i slutningen af Chopins liv, og Chopin opførte den selv ved sin sidste offentlige koncert inden sin død.

Musikken var svær for ham at skrive, og det var en lang proces, der tog mere end to år og kreerede mere end tohundrede sider med skitser.

Tonerne bærer præg af den svære tid Chopin befandt sig i. Hans helbred blev mere og mere dårligt og hans forhold til den bemærkelsesværdige kvinde/mand George Sand, endte i 1847, samme år som han færdiggjorde sonaten.

Sonaten bærer deraf og lægger an i en dyster tone, med voldsomme dramatiske udbrud i både cello og klaver.
Som altid hos Chopin er der dog ikke langt fra mørke til lys, og man forundres over de mange livsbekræftende elementer i en for komponisten så svær tid.

Ida Ben-Hamadou er uddannet cellist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun idag er ansat som lærer i pædagogik. Hun har siden sin færdiggørelsen af studiet givet mange koncerter i hele Danmark samt deltaget i konkurrencer i både ind- og udland.

Jonahtan Siahaan er solistklassestuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerer hos lektor Jens Elvekjær.

Han var i februar finalist ved den anerkendte konkurrence "Nordic international piano competition".

PAUSE

I 2017 gik fem venner, der var mødtes gennem Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, sammen og dannede blæserkvintetten V Coloris med ønsket om at udforske blæserkvintetrepertoiret og udnytte fordelen ved at have forskellige baggrunde og nationaliteter i en stræben efter at blive et sprudlende, stilbevidst og farverigt ensemble – deraf navnet (V, som er romersk for fem, refererer til kvintet, og coloris betyder miks af farver). Det ligger V Coloris meget på sinde at dykke ned i mindre kendte værker og bruge dem som supplement til kernerepertoiret. De fem musikere gør sig til daglig gældende i en række velrenommerede symfoniorkestre og/eller studerer ved højt respekterede og indflydelsesrige lærere i bl.a. Paris og Freiburg. V Coloris har ambitioner om at gøre sig bemærket ved internationale konkurrencer og festivaler og opbygge en betydelig koncertvirksomhed. Senest har de vundet 2. pris ved Bucharest International Music Competition 2019, og på baggrund af videomateriale er de blevet udvalgt som deltagere i Carl Nielsen International Chamber Music Competition i oktober i år.

Ved denne koncert vil blæserkvintetten spille følgende:

Arnold Schönberg: Blæserkvintet opus 26, 1. sats.
György Ligeti: Seks bagateller
Domenico Scarlatti: Seks sonater for pianoforte arrangeret for blæserkvintet.
Der ud over spiller blæserkvintetten  et nykomponeret værk.

Koncerten er gratis.

 

 

 

Ida Ben-HamadouJonahtan SiahaanV Coloris