Helsingør Kammerorkester

29.04.2018 kl. 16:00 - 18:00

Mørdrup Kirke

Søndag den 29. april 2018 kl. 16.00

HELSINGØR KAMMERORKESTER

Solist: Elena Koukhar, klaver

Dirigent: Niels Borksand

Mozart ”Symfoni nr. <st1:metricconverter w:st="on" productid="37”">37”</st1:metricconverter> /

                 Michael Haydn (1737 – 1806)     

  Symfoni nr 25, G-dur

        Adagio maestoso

        Allegro con spirito

         Andante sostenuto

         Allegro molto

Wolfgang Amadeus Mozart  (1756 - 1791)                                                                        

Koncert for klaver og orkester nr. 9, Es-dur,

KV 271, ”Jeunehomme”

       Allegro

       Andantino

       Rondo. Presto – Menuetto. Cantabile - Presto

                                  



Elena Koukhar tog diplomeksamen som pianist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2004, hvor hun havde professor José Ribera og docent Amalie Malling som lærere. 

På Musikkonservatoriet medvirkede hun i adskillige officielle koncerter, både som solist og kammermusiker. Elena har bl.andet optrådt i Odd Fellow Palæet, Tivolis Koncertsal og i Radiohuset.

Elena tog også kandidateksamen i kirkemusik (orgel) ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Elena Koukhar har givet solokoncerter i Danmark, Frankrig, Rusland, Israel, Tjekkiet og Schweiz, og er for tiden ansat som organist ved Dråby/Gerlev kirker i Jægerspris.

 

Niels Borksand begyndte - efter en mere end 35 år lang karriere som skuespiller og operasanger - i 2000 dirigentstudier og startede sit eget orkester Sinfonietta Arctica (i dag N.B. koncertorkester) med hvem han har givet mange koncerter i Danmark og i Grønland, bl.a. de første opførelser der af Händels Messias i 2004 og Mozarts Requiem i 2005. Forestår årlige opførelser af Messias og af Mozarts og Verdis Requier i København.

I Stara Zagora, Bulgarien har han dirigeret operaer af Puccini, og han har et tæt samarbejde med operaen i Donaubyen Ruse. Hvor bl.a. operaer af Verdi og senest i 2017 Wagners Den Flyvende Hollænder har været på programmet. I august 2012 genopførte han (koncertant) og indspillede efterfølgende Hakon Børresens – glemte - såkaldte ”grønlandske” opera Kaddara. 

Dirigerede i 2013 Wagners Ringen i Doves version i København. Gæstedirigent på Det Bulgarske Nationale operette- og musicalteater i Sofia 2011/13. Derudover 11 anmelderroste CD indspilninger for Classico.

Niels har endvidere skrevet en biografi om komponisten Hakon Børresen, udgivet på Olufsens forlag 2017.

 

Michael Haydn: Symfoni, G-dur  - eller: Hvorfor er der ikke nogen ”Symfoni nr. <st1:metricconverter w:st="on" productid="37”">37”</st1:metricconverter> af Mozart?

Før 1800 var der normalt ingen som forventede, at deres musik ville blive spillet århundreder senere. Ligeledes opførte man, bortset fra nogle kirkelige værker, sjældendt ældre musik. Hvorfor så nummerere sine værker? Ingen gjorde det, Mozart heller ikke.

I 1862 udgav den østrigske musikforsker Ludwig von Köchel sin fortegnelse over Mozarts værker. Man havde kendskab til i alt 626 værker, som nu blev nummereret kronologisk efter hvad man vidste om deres tilblivelse. Symfoni nr. 37, fortegnelsens nr. 444, bar ganske rigtigt Mozarts håndskrift. Men i 1907 blev det opdaget, at kun indledningen var af Mozart, resten var komponeret af Michael Haydn (en yngre bror til Joseph Haydn).

Michael Haydn virkede som koncertmester i Salzburg fra 1762 til sin død. Han og Mozart var gode venner, og de havde et tæt samarbejde.

I efteråret 1783 var Mozart på rejse fra Salzburg til Wien og gjorde ophold I Linz. Den lokale greve, hvis svigerdatter havde været klaverelev hos Mozart, var så fornøjet over besøget, at han annoncerede en symfonikoncert. Mozart havde ingen af sine egne kompositioner på sig, og fik på kun 4 dage komponeret sin symfoni nr. 36. Og ”lånte” så en symfoni af Michael Haydn, som han forsynede med en langsom indledning samt ændrede lidt ved instrumentationen.

 

W. A. Mozart: Klaverkoncert nr. 9, Es-dur, KV 271, ”Jeunehomme-koncerten”

Mens Mozart tidligt kastede sig ud i at skrive symfonier, måtte han søge at finde frem til sin egen form for koncerter for klaver og orkester. Da det lykkedes med koncert nr. 5, havde han allerede 30 symfonier bag sig. Man afholdt dengang ikke koncerter for klaver alene, men sammen med et orkester kunne Mozart optræde som den fremragende pianist, han var. Her fandt han en hidtil unyttet mulighed for at udforske sin musikalske forestillingsevne og følelsesdybde.

Klaverkoncert nr. 9, skrevet 1777, er den første af Mozarts rigtig ”store” klaverkoncerter og en af hans fineste. Dens bredde og dybde afspejler en stor modenhed hos den nu 21-årige komponist.

Ganske usædvanligt bliver klaveret præsenteret straks fra starten (denne ide tages først op af Beethoven i hans 4. klaverkoncert), og førstesatsen forbliver for en stor del en dialog mellem klaveret og orkestret. Den langsomme andensats er gennemsyret af en indelig lidenskabelig stemning. For at give den livlige sidstesats samme vægt som de øvrige satser, bryder Mozart pludselig af og indskyder en smuk menuet.

Koncerten er undtagelsesvis ikke skrevet med henblik på Mozart selv, men til en vis ”Mlle. Jeunehomme”, som Mozart havde lært at kendte under et besøg i Wien. Uden tvivl en fremragende pianist, men hvem var egentlig denne frøken? Så sent som i 2004 er det blevet afdækket, at hun hed Victoire Jenamy og var datter af den kendte balletmester Jean-Georges Noverre.

Mozart selv satte koncerten højt og spillede den på sine rejser til Mannheim og Paris og senere ved sine koncerter i Wien. Flere af hans solokadencer ved disse lejligheder er bevaret.

Søndag den 29. april kl. 16.00:


Koncert med Helsingør Kammerorkester

 

<- Tilbage
cookie information